Once upon a time in the little cafe - Din krops evne til, at hele....

Kære ven

 

En aften for nogle år siden, sad jeg på “the little cafe” til en samling i december.

 

En mind body medicine commune for at reboot & recentering lige før Jul.

 

Jeg delte med en dejlig gruppe om min baggrund, som Læge og min vej ind i MindBody Medicine, helheds medicin - uden piller eller andre tilskud udefra.

 

Jeg delte min oplevelse med spontan heling og om, hvor forbundne vi er med krop, sind, følelser og hvor stærke vi er - til at manifesterer - og også til, at hele....

 

Jeg siger ikke, at fravær af fysiske symptomer er heling - Nogle gange heler vi med symptomer, sygdom og gener - Vi er hele mennesker med den oplevelse og manifestation vi har i kroppen - det er vigtigt for mig, at du ikke skal føle dig forkert, uanset din oplevelse og at du ved, at vi alle er unikke og det samme er vores vej.

 

Samtidig er det vigtigt, at dele om vores kæmpe potentiale og styrke af krop sind balance, når vi mestrer, at samarbejde og anvende vores gaver, så de gavner os....

 

Mange flere end vi ser det idag, ville kunne komme sig, ved at forbinde sig med den sandhed og ved at lære, at modtage gennem en helhedsvej - For det sker hele tiden i min klinik, mine forløb og vi ved det fra litteraturen om helhedsmedicin og spontan heling. Derfor er det vigtigt, for dig at vide og vigtigt, at dele sandheden.

Beslut dig ikke for, hvor det ender - uanset din tilstand, kan der være meget mere nattesøvn, glæde, livskvalitet, styrke og mening i vente - hvis du mærker, at meget mere er muligt for dig -bare ræk ud, hvis du har brug for assistance - for det er ofte vejen....

 

Men her kommer min historie og første oplevelse med spontan heling på egen krop og historien om, hvor forbundne og stærke vi er.

Historien som jeg altid har med mig og som guidede mig og var en del, af min rejse og mit valg til, at blive læge og senere specialist i helhedsmedicin....Et godt eksempel på, at intet er som det ser ud til og hvordan vores krop og sind fungerer naturligt og spiller sammen....i harmoni.....

 

For over 20 år siden rejste jeg rundt i Nepal med en veninde. Jeg elsker, at rejse (-og jeg elsker min veninde, som stadig er min fantastiske soul mate og hjerteven💗....)

Men tilbage til rejser: Jeg er lavet til, at være sammen med mange nationaliteter - og denne rejse har været en af mange fantastiske oplevelser i verden.....og den rejse jeg valgte, for at komme tilbage til mig og skabe klarhed over min fremtid....

 

En dag i Nepal efter 8 måneders rejse rundt i Asien fik jeg voldsomme spændinger i nakken - Jeg blev helt stiv og vi så og mærkede store hævede knuder på min hals.....

På det tidspunkt befandt vi os i det sydlige Indien - uden nogen turister. Meget varmt. Tørt. Fattigt. Lokalt. Vi så ikke andre vestlige end os selv. Det var typisk os og typisk mig, at rejse ud hvor kragerne vender. Jeg elsker, at forbinde mig med autenticiteten i det land, jeg rejser i og være så tæt på befolkningen som muligt. 

Det har jeg også valgt og været igennem flere ophold, som frivillig på lokale klinikker og hospitaler i 3. Verdens lande.

Men denne oplevelse kom inden jeg begyndte medicin studiet. Jeg havde allerede en god fornemmelse og kendskab til kroppen, men ikke på det niveau som jeg kom til, at opleve.....

På et tidspunkt var smerterne og ubehaget og knuderne så store, at vi søgte læge hjælp....

 

På et lille støvet hospital - mit første møde med et hospital i et land, der befandt sig langt fra vores levestandard og velfærdstruktur - bad vi om hjælp. Jeg kunne ikke bevæge nakken og havde store smerter og begyndte efterhånden at blive urolig.....

 

En rigtig sød nepalesisk lokal læge så mig an og undersøgte mig grundigt og begyndte udredning....Denne medførte blodprøver og da han gik efter udstyr og ville komme tilbage for, at tage blodprøver, vidste jeg, at det her absolut ikke vare vejen for mig -

Jeg mærkede, at risikoen ved en udredning med blodprøver i dette regi, virkede som en meget større risiko end risikoen ved, at forsætte selv - Heldigvis var jeg fuldt bevidst og i stand til, at rejse mig og forlade hospitalet.....

 

Jeg vidste bare, at det ikke var vejen frem - men hvad vejen så var? Det var jeg ikke klar over endnu.....

 

Jeg måtte til et sted, hvor jeg kunne finde mere ro og civilisation om muligt - så jeg kunne søge det højeste niveau af hjælp, hvis det blev nødvendigt....Og vi havde den luksus mulighed, at vi havde et valg, som vestlige turister og fordi jeg var frisk nok til, at sidde i en bus, selvom det var en meget lang rejse og jeg stadig havde ligeså mange smerter. 

Vi raslede afsted til Katmandu.....

 

Indlogerede os på et trygt og rart gæstehus i et roligt kvarter og besluttede os for, at tage det med ro og have det så godt som muligt og se an.....Det var meget kedeligt for min fantastiske veninde for jeg kunne ikke noget - Smerterne forstyrrede så meget, at jeg ikke kunne finde ro og hvile - hverken til at tage en lur eller til at hygge med hende på en cafe, som vi forsøgte os med og jeg måtte forlade hende og gå hjem og prøve, at finde ro hjemme, hvor vi var indlogerede.....

Der skete så meget i mit system, at det var svært at være nogle steder, for alt var spændt op og smertede - og de smertestillende hjalp ikke....

 

På et tidspunkt, da jeg lå og hvilede - blev jeg så frustreret, at jeg rejste mig og gik fra vores soveværelse og ned i lobbyen, hvor der ingen var - mærkeligt nok i øvrigt - men her var heldigvis ro og en lille træbænk, som jeg lagde mig på, hvorfra jeg kunne ligge og kigge ud i gårdhaven

- Det gav mig på en eller anden måde mere lindring og ro.....Jeg var i forbindelse og kontakt med naturen - og hvor vigtigt det er, ved jeg meget mere om nu.....

 

Her slappede jeg lidt mere af - men stadig med så uudholdelige smerter, at jeg til sidste ikke kunne holde det ud og brød sammen og tårerne flød ud af mig......Jeg overgav mig fuldstændigt - ingen tanker - ingen mål og mening - bare ren overgivelse.....til smerterne - til hele situationen og alle de måder jeg var fastlåst og i uvished og ubehag.....jeg vidste ikke engang, at jeg overgav mig - Det skete bare.....

 

Pludselig kom der samme med tårerne billeder - Jeg har altid været meget intuitiv - Jeg troede det var sådan for alle - men har senere på min rejse fundet ud af, at det er en af mine gaver, som er særlig for mig og som jeg er her for, at dele med verden❤️

Men ihvertfald så jeg billeder, der strømmede igennem med smerter og sorg, jeg havde oplevet tidligere i mit liv, som ikke var blevet bearbejdet, fordi jeg ikke følte, jeg havde tid....og fordi jeg troede, det vigtige var, at tage sig sammen og komme videre og ikke lade smerten og sorgen stoppe mig eller få tag i mig.....

 

Hvad jeg oplevede og lærte var, at følelser og sorg kan man ikke løbe væk fra - ligesom du heller ikke kan løbe væk fra dig selv.....Den følger med og du følger med og andre mennesker, du ikke har gjort op med følger også med....

 

Så nu var tiden kommet og det jeg havde holdt nede kom op.....

Jeg tror måske der gik en time - Det kan også have været et øjeblik - tiden stod stille imens alt gav slip - og jeg var helet....på et øjeblik....tak❤️

 

Jeg lod alle følelserne løbe frit - Var 100% i dette øjeblik med alt, hvad det var - og pludselig mærkede jeg al spændingen og knuderne forsvinde og slippe fra min hals....

 

Alt spænding og hævelse pist væk...

På et øjeblik......Et øjeblik med 100% nærvær og overgivelse.....

 

Alt var væk.....og jeg var lettet, glad og helt rask....og meget overrasket over, hvad der lige var hændt mig - hvad jeg lige havde oplevet.....

 

Ser du, siden da har jeg igennem studier opdaget, at der findes utallige historier og eksempler dokumenteret i et helt spontant helingsregister indenfor mange forskellige sygdoms kategorier.....

 

Ser du, vores krop er helt fantastisk bygget op og du er helt fantastisk bygget op - Vi er skabt til, at lade følelser være vores guide og lade oplevelser og sansninger strømme igennem os....og vi har kæmpestor resiliens.....

 

Jeg oplevede dette, for at dele det med dig og med verden og for, at dele en ny vej med vores sundhedsverden og dele det stærke budskab, som helingsvidenskaben bekræfter - at vores krop heler og vi er så meget mere, end vi tror vi er og så meget virkelig er muligt - Det er en vigtig deling, for dig, der måske ikke har fundet en vej....

 

Dette var kortvarigt - Jeg var allerede rask og i topform - men der er eksempler på mennesker med knuder i hele kroppen og andre tilstande, der har modtaget spontan heling efter samme princip

- Jeg ved, det er kontroversielt, at dele, men jeg ved også, at det er så vigtigt at dele sandheden med dig, der har et kæmpe potentiale til mere....og ikke holde den tilbage sf frygt for, at såre andre....

 

Vi må kunne dele en kompleks variation af, hvad heling er og hvad vores krop er i stand til, og at helbred måske ikke er en så statisk størrelse, som jeg føler, vi har låst os fast i at tro....

 

Måske mærker du det samme.....

 

Når tilstande har stået på længe og jo mere vi har samlet sammen gennem et liv, kan der være lidt vej tilbage til tilgivelse - Hvor guidning kan være en meget gavnlig del af vejen.....

Tøv ikke med, at række ud - Jeg tror på dig og jeg er lige her❤️

 

Varme hilsner, Dr. Ida 

 Intuitiv & Læge

Certificeret i helhedsmedicin 

 Alivenessmedicine.com