Ensomhed og teknologi...i vores lille store verden....

Hvordan bryder vi med ensomheden?

Henover årene i moderne tid, er ensomheden i blandt os steget, i takt med en større industrialisering og individualisering i vores samfund og i høj grad i takt med en øget digitalisering og indførelse af teknologi som smartphones og det startede med den lille mobil tlf, som jeg husker det....

Jeg ser for mig, hvordan den første gang kom med til fest - min bror og hans kammerat var vildt begejstrede over deres nye fund. Jeg husker, hvordan der pludselig var sms-er under middagen. Hvordan deres  opmærksomhed og begejstring var rettet mod den lille dims og blev fjernet fra selskabet....Det ligger 20 år siden....

NU lever vi en verden og vores børn vokser op i den verden, hvor alt er intensiveret. Hvor børns sociale liv i højere grad leves gennem mobil kontakt. Hvor de ser de voksnes liv og opmærksomhed og aktiviteter i høj grad ske over mobilen i stort omfang. Hvor mobil og teknologi gives en kæmpe status i kraft af, at vi har givet så mange funktioner over til den, at vores opmærksomhed, må trækkes derhen virkelig mange gange hver eneste dag. 

En vane. 

Jeg ser voksne som børn opslugt af skærmen, hvor vi før ville se på hinanden eller have en pause til hvad? Til at tage imod....Tømme hovedet, slappe af, dagdrømmer - Nyde vores egne visioner og drømme....

Mærke vores indre liv og give hovedet en input pause....

Hvad har det af betydning for ensomhed? Hvad har det af betydning for vores liv og vores helbred...?

Jeg forestiller mig, at du ved denne deling, får en ide om, at der er mange grunde til, at ensomhed har gjort et større indtog iblandt os....

Og hvad kan vi gøre ved det?

I moderne samfund, hvor man har undersøgt hvad simple interaktioner i dagligdags vaner kunne gøre for trivsel og helbred - inklusiv vægttab og blodsukker, fandt man overraskende, at for hver gang en skærm blev fjernet fra huset, var resultatet automatisk gevinst i helbred....

Jeg mærkede selv, den store impact af ensomheden og teknologien, da jeg var ude for et uheld og i længere tid, var sat på pause fra verden og fra teknologien. Det var i facebooks og sociale mediers spæde start i danmark. 

Og der skete et kæmpestort skift i vores verden i de år, jeg var afkoblet fra teknologi. Jeg kunne nemlig andre ting, men sociale medier, tog jeg en meget lang pause fra. Det var noget af det allermest forstyrrende for mit system....

Min historie er væsentlig og vigtig fordi, jeg modtog den sjældne gave, at være udenfor systemet. Udenfor hverdagen. Udenfor ræset i en periode. Udenfor de sociale medier. Udenfor dem, der altid havde travlt og skulle alting på en gang. Det var nemlig ikke en mulighed for mig. Alting ville hurtigt bryde sammen, hvis jeg prøvede, for jeg havde reddet mig et alvorligt traume på kroppen og skader, der krævede meget ro og natur i et godt stykke tid. SÅ mit liv var på pause. Og tiden sat i stå....

Meget spændende i en tid, hvor alting skulle gå hurtigere og hurtigere. Livet skulle leves mere væk fra hjemmet. Børnene skulle gå længere i skole med skole reformen. Ingen havde tid til, at møde hinanden i virkeligheden, og de kompenserede for det, ved at dele likes på lynhurtige opdaterede posts. En form for et brudstykke af, hvad der smager som en relation og et fællesskab.....

Jeg siger ikke, at det ikke er mega fedt og fantastisk, at vi kan opdatere og dele med hinanden. Men at det i højere og stadig større grad skete på bekostning af, at møde hinanden i virkeligheden og skabe større afstand og ensomhed er knap så fantastisk. Så der er to sider af den sag. og på mange punkter er vi på vej tilbage, efter pandemien og det er FANTASTISK!

Det fører mig til min næste post, som skal handle om travlheden....

Men lige nu, skal du få fred - Ensomhed skaber store ændringer i vores genotypiske profil og hæmmer vores inmmunforsvar og mange andre processer i vores krop....

Jeg oplevede, hvor let det er, at mærke ensomhed og blive sat af, hvis du ikke kan gå på sociale medier. Jeg opdagede, straks da jeg kunne, at det var der folk var og jeg modtog så mange likes efter at have posted et foto, for første gang i flere år, at det med en gang var både rørende og skræmmende!

Det slog mig med en gang, at her havde jeg gået og været ensom - men jeg var ikke den eneste. Folk var ikke sammen med andre mennesker og deres venner - De var sammen med deres mobil - Fanget af de sociale medier - og de var der lige med det samme, så de måtte være der en stor del....

Det gjorde mig lidt trist og chokeret i forhold til, hvor verden er på vej hen....Jeg føler, som sagt, at vi er kommet langt efter pandemi og lockdown og har modtaget mange indsigter og for nogle har det nok været: nu er jeg træt af skærm - men for mange af os - også vores børn - har det skabt nye skærm vaner....

Jeg bruger det selv og meget er fantastisk - jeg kan skrive med dig lige nu!

Vi kan lettere forbinde os, med dem vi deler interesser med. 

Vi kan mødes med vores venner på afstand, når vi er lukket ned. 

Se vores familie og relationer verden over. 

Verden er blevet mindre. 

Det betyder også, at vi engagerer os i andre kulturer - deres omgang på de sociale medier og nyheder - deres kriser og sorger.....Det betyder, at vi bliver overvåget mere end nogensinde, og at det er tid til, at være meget bevidst omkring hvor, hvornår og hvordan vi tilgår vores teknologier og diverse medier og husker, at tænke for os selv....

Og husker, at blande det op med en kæmpestor portion ro, sund fornuft og masser af sunde virkelige relationer. 

Denne post var en lille brainstorm og reflektion og reminder - Vi kan gå dybere og vi skal huske hvem vi er og hvorfor vi er her og lægge mærke til, hvem der sætter dagsordenen - Dig eller skærmen?

Skriv dig op her, for at følge samtalen over email og modtage invitationer til givende, dybe fællesskaber online og i "virkeligheden".

På gensyn! Dr. Ida